Det er et stort skridt at købe en bil, og hvis du har besluttet, at du vil købe bilen brugt, kræver det visse overvejelser.
Det er fordelagtigt at købe en brugt bil, fordi prisen er lavere, og du ofte kan få mere kvalitet for pengene, end hvis du købte en tilsvarende bil som ny.
Men brugtbilsmarkedet kan være svært at finde rundt i, derfor får du her 3 gode råd til dit brugtbilskøb.
1. Brug en af vores medlemsforhandlere
Det er vigtigt, at du som forbruger er dækket ind, når du køber bilen brugt. Derfor bør du vælge en forhandler, der er medlem af vores brancheforening, DBFU. Det giver dig sikkerhed for, at forhandleren er branchegodkendt og driver en seriøs forretning, og det sikrer dig mod snyd. Alle vores medlemmer er med i Brugtbilgarantifonden, som dækker hvis en forhandler har solgt dig en bil med forkert kilometerangivelse eller med skjult restgæld og forhandleren ikke selv er i stand til at holde dig skadesløs.
Alle medlemmer af DBFU sælger som et minimum bilerne med 24 måneders reklamationsret iflg. købeloven.
Husk! Hvis du køber en bil privat, har du ingen efterfølgende rettigheder, du står simpelthen alene med de problemer der måtte opstå, ligesom du selv står for omregistrering, syn, check for restgæld, salg af din gamle bil m.m.
2. Husk at prøve den ønskede bil
Det er en god idé at prøvekøre den bil du drømmer om. Kan du lide måden den kører på? Sidder du godt og med godt udsyn? Er der plads til alt og alle? Brug lidt tid på at se på bilens visuelle fremtoning. Det er vanskeligt at reklamere over pletter på sæderne, lidt småridser og “bilkabuler” når du først har fået bilen leveret.
3. Hvad må den nye brugte bil koste?
Sørg for at have gjort dig klart hvor dyr din nye bil må være. Skal den betales kontant eller skal den finansieres? Hos alle medlemmer af DBFU kan du få et tilbud på finansiering…et tilbud som i de fleste tilfælde er fuldt konkurrencedygtigt med pengeinstitutterne. Du kan også få en godt tilbud på forsikring af din nye bil.