Ved at vælge en organiseret forhandler står du retsligt stærkere som forbruger, og du kan samtidig regne med en høj etisk standard hos din valgte forhandler, hvilket giver øget tryghed til dig som kunde. DBFUs medlemmer er alle seriøse brugtbilforhandlere, der gennem den fælles brancheorganisation har fastsat et fælles regelsæt for handel med brugte biler. Du kan derfor regne med, at en forhandler, der er med i DBFU, har orden i sagerne og ønsker at sikre dig et godt og reelt køb af brugt bil.
Medlemmer af DBFU anvender en slutseddel, der er godkendt af både SKAT og af forbrugerorganisationen FDM. Slutsedlen indeholder almindelige salgsbetingelser.
I forbindelse med klager eller lignende, henvises der til ankenævnet for biler.