|

Søg

Søg
Close this search box.

|

Omregistrering

Omregistrering – når du køber bil

Hvis du har købt en brugt bil af en privat sælger, er det dit eget ansvar at foretage en omregistrering af bilen efterfølgende. Du har 4 dage til at registrere bilen i dit navn, bilen er indtil da forsikret af sælger. Sælger du din bil til en forhandler, har denne ligeledes 4 dage til at afmelde bilen. Det er derfor en god idé at omregistrere eller afmelde bilen med det samme.

Her kan du foretage omregistrering af din bil

Du har flere muligheder for at foretage en omregistrering af din bil.

Motorregistret

Hvis du er privatperson, kan du omregistrere din bil online via motorregistret. Det koster 340 kr.

Nummerpladeoperatør

Du har også mulighed for at besøge en såkaldt nummerpladeoperatør, som kan hjælpe dig med at skifte nummerplader og registrere din bil i dit navn. Det koster 380 plus evt. gebyr.

Motorcenter

Du kan også besøge et motorcenter for at omregistrere din bil. Hvis du er en virksomhed skal du besøge et motorcenter eller en nummerpladeoperatør. Prisen er 380 kr. plus 100 kr. for personlig betjening.

Det skal du bruge til din omregistrering

Du skal bruge følgende dokumenter til omregistrering af din bil:

Billede ID

Medbring enten kørekort eller pas, når du foretager en omregistering af dit køretøj hos en nummeroperatør eller et motorcenter

Registreringsattest

Husk også den seneste originale registreringsattest til bilen.

Forsikring

Oplys dit forsikringsselskab for bilen. Efter din omregistering sørger SKAT for at kontakte forsikringsselskabet og oplyse om dit nye køretøj

Det skal du bruge til din omregistrering

Hvis du har spørgsmål som enten køber eller sælger til din omregistrering, så er du velkommen til at kontakte DBFU. Vi hjælper dig gerne med at forklare om processen og vi giver dig den rette vejledning til at omregistrere dit køretøj bedst muligt.

Kontakt os på info@dbfu.dk eller tlf. 30308478