Søg

Søg
Close this search box.

|

Kør i højest mulige gear – og spar brændstof

Del DENNE SIDE

I de fleste nye biler viser en gearskifte-indikator, hvornår det er tid til at skifte gear. Indikatoren er en ganske nyttig rettesnor til at spare brændstof på korrekt gearskifte. Dog er den slags luksus sjældent at finde i ældre biler, så hvis din bil har flere år på bagen, må du ty til omdrejningstælleren og din egen fornemmelse. Men hvordan skifter man – set ud fra et økonomisk perspektiv – egentlig gear optimalt? Vi har lavet en lille guide til, hvordan du sparer penge på dine gearskift.

Sæt i gang i lave omdrejninger

Gearskifte og acceleration varierer meget fra bilist til bilist. Nogle træder hårdt på speederen, kører gearene helt ud og holder generelt bilen i høje omdrejninger, mens andre accelererer langsomt og skifter gear, inden motoren når 1500 omdrejninger i minuttet. Det kan dog godt betale sig at finde en gylden middelvej.

En forholdsvis hurtig acceleration, hvor du træder gassen halvt i bund og ikke lader bilen komme for højt op i omdrejninger, er nemlig den mest økonomiske måde at sætte i gang på. Hvis din bil har dieselmotor, bør du skifte gear, inden omdrejningstælleren når 2000, mens almindelige benzinmotorer uden turbolader maksimalt bør ramme 3000 omdrejninger i minutter, før du skifter gear.

I øvrigt kan du med fordel springe et gear over, når du accelererer. Ofte kan du sagtens skifte fra andet til fjerde gear, ligesom du også godt kan starte i andet gear, hvis du sætter i gang fra en stejl bakke.

Hold bilen i højt gear

Når du har nået den ønskede hastighed, bør du sætte bilen i et højt gear. Mange holder bilen i tredje gear, når de kører i en byzone, men det kan godt betale sig at sætte bilen i fjerde gear eller femte gear, selvom du kun kører 50 km/t. Hvis din bil har et sjette gear, kan du med fordel tage det i brug, på landevej og andre strækninger hvor hastighedsgrænsen er højere.

Hold i det hele taget en jævn hastighed, når du ikke accelererer. Overflødig opbremsning og acceleration giver generelt et højere brændstofforbrug. Hvis din bil er udstyret med autopilot, kan det godt betale sig af gøre brug af den – især på længere strækninger hvor mange har svært ved at holde en jævn fart.

Det kan du spare

Med korrekt acceleration og kørsel i højt gear, kan du spare op til 20 % af dit brændstofforbrug om året. Der er altså mange penge at spare, hvis du skifter gear korrekt – især hvis du tilbagelægger mange kilometer om året.