|

Søg

Søg
Close this search box.

|

Dansk Bilforhandler Union og Clever i nyt samarbejde

Dansk Bilforhandler Union (DBFU) og Clever har indgået et samarbejde, der skal gøre det nemmere for brugtbilkøberne i Danmark at køre på el.

Dansk Bilforhandler Union er en brancheforening for brugtbilsforhandlere i Danmark, som har et fælles ønske om at øge forbrugernes tillid til markedet for brugte biler. Clever er ejet af de andelsejede energiselskaber Andel og NRGi og har tilbudt ladeløsninger til elbiler og Plug-in Hybridbiler i Danmark siden 2009. Clever er Danmarks førende udbyder af ladeløsninger og sammen med Dansk Bilforhandler Union, er ønsket at gøre det nemmere for brugtbilskøberne at skifte til el.

Brugtbilsalget skal bidrage til den grønne omstilling af bilparken i Danmark.

Clever har hidtil tilbudt deres produkt gennem aftaler med bilimportører og forhandlere af nye biler og via Clevers egen hjemmeside, men med den nye samarbejdsaftale med Clever, får Dansk Bilforhandler Unions medlemmer mulighed for at formidle Clever All-in-One direkte til deres kunder.

”Dansk Bilforhandler Union har længe ønsket at sende et klart signal om at omstillingen til en mere grøn bilpark i Danmark, også indbefatter brugtbilforhandlerne og salget af brugte elbiler og Plug-in Hybridbiler” udtaler direktør i Dansk Bilforhandler Union Jørgen Bomberg.

”Det er helt afgørende, at vi arbejder sammen om at sætte strøm til brugtbilsmarkedet, så endnu flere elbilister får de bedste muligheder for at lade bilen – derhjemme, på arbejde, på farten og i de danske byer. Med vores nye samarbejde med DBFU gør vi det nu nemmere for danskerne at vælge elbilen til”, udtaler direktør i Clever Casper Kirketerp-Møller.

Nemmere at blive grønt kørende

Både Dansk Bilforhandler Union og Clever har et ønske om, at det skal være nemt at vælge el frem for olie, og samarbejdet mellem de to parter giver kunderne endnu nemmere mulighed for at købe en brugt elbil eller Plug-in Hybridbil sammen med en ladeløsning, der giver forbrugerne frihed og vished om kørselsøkonomien.

Fra 1. maj i år vil brugtbilsforhandlere, der er medlem af Dansk Bilforhandler Union derfor kunne tilbyde formidling af Clevers All-in-One-produkt. Med Clever All-in-One får kunderne installeret en intelligent ladeboks fra Clever, ubegrænset opladning hjemme og ude samt en ladebrik til hele Clevers åbne offentlige ladenetværk. Såfremt kunden ikke ønsker eller ikke har mulighed for installation af en ladeboks derhjemme kan der i stedet vælges Clever All-in-One Network, der giver ubegrænset opladning på Clevers ladenetværk.

del