Hvis du skal omregistrere din bil, er det i dag blevet meget nemmere end tidligere. Det er nemlig muligt selv at lave en omregistrering af sin bil, så man nemt og hurtigt kan komme videre i sit program. Du behøver ikke længere som bilkøber at skulle køre til den nærmeste nummerpladeekspedition for at få en omregistrering af din bil. Du kan som bilejer i stedet nøjes med selv at bestille en erstatningsplade og en registreringsattest på SKATs hjemmeside. Det er hurtigt og nemt, og det sparer dig for en del tid. Flere og flere bilejer vælger denne løsning, og antallet af SKATs nummerpladeekspeditioner er derfor faldet markant.
Hvis du har købt en brugt bil, som er under fire år gammel, kan du foretage en omregistrering af bilen uden også at få foretaget et syn. Det kan du også, hvis det er mindre end to år siden, at bilen har fået det sidste periodiske syn.