30 30 84 78 | info@dbfu.dk | Login
Kontakt os

Hvad skal jeg se efter? – Køb af brugt bil

Når du køber en brugt bil, er det godt at være grundig og tålmodig. Undersøg markedet, kig på bilens stand og tal med en bilekspert, eller din forhandler, inden du trykker sælgerens hånd og accepterer handlen. En brugt bil kan i mange tilfælde være en god idé og hvis du sørger for at være kritisk, er der gode chancer for at du laver en god handel. Her er et par gode råd, som kan hjælpe dig med at købe en god, brugt bil.

Hvor langt har bilen kørt?

Det er sundt for en bil at blive brugt. Ikke for meget. Ikke for lidt. Hvis den brugte bil har stået stille i en længere periode, så kan det skade bilens ydeevne. Det kan eksempelvis være, hvis den tidligere ejer er en ældre person eller en familie med flere biler. Hvis bilen derimod har kørt mere end gennemsnittet, så kan det også påvirke bilens stand. Inden du køber en brugt bil, bør du derfor se på bilens kilometertæller. Her er en god huskeregel, at en bil ca. kører 20.000 km om året. Det kan hjælpe dig med, at vurdere om bilen har kørt for lidt, for meget eller tilpas.

Hvordan er bilens stand?

Husk at kigge grundigt på bilen, inden du køber den. Det er en god idé, at se efter om bilen har buler, ridser eller andre skader. Du bør også undersøge, om bilens dele er blevet udskiftet. En udskiftning af bilens reservedele er nemlig ikke nødvendigvis en forbedring af køretøjets ydeevne. Du kan også vurdere dækkenes stand ved at måle dækmønsterets dybde. Ifølge loven bør dækmønsteret minimum være 1,6 mm, men det anbefales, at det er endnu dybere.

Få hjælp fra en ven

Hvis du ikke selv er bilekspert, så anbefaler DBFU, at du kigger på bilen sammen med en ven, som ved mere om biler end dig. Således får du to blikke på dit kommende køretøj og mulighed for at være ekstra kritisk over for bilens stand.

Kontakt DBFU for en troværdig forhandler

Din brugtvognsforhandler kan også hjælpe dig med at købe en ordentlig bil. DBFUs medlemmer er alle troværdige og professionelle medlemmer, som følger et sæt etiske retningslinjer samt salgsbetingelser, hvilket øger din sikkerhed som forbruger. Se derfor efter DBFUs logo, når du køber din brugt bil og sørg for at spørge forhandleren om bilens stand og ydeevne.

Hvis du leder efter en troværdig lokal forhandler i dit nærområde eller har spørgsmål i forbindelse med at købe en brugt bil, så er du velkommen til at kontakte os.kontakte os.

Nyheder |

Meninger og forslag, der er til gavn for dig,
som vil sælge eller købe en brugt bil.

Kontakt

Dansk Bil Forhandler Union
Broholmvej 152
4220 Korsør

30 30 84 78
info@dbfu.dk

Følg os