30 30 84 78 | info@dbfu.dk | Login

Kilometergaranti

Kilometertælleren fortæller dig, hvor meget en brugt bil har kørt. Det er således en indikator for bilens brug, hvilket du bør være opmærksom på, inden du køber din næste brugte bil.

Når du køber en bil hos en forhandler, som er medlem af DBFU, kan du trygt stole på, at kilometertælleren ikke er manipuleret på de biler hvor der lovesen kilometergaranti, hvilket er din sikkerhed for at kilometertælleren fortæller sandheden. Således er du sikret en troværdig handel og et godt køb, når du køber en brugt bil hos et medlem af DBFU.

Hvad hvis kilometertælleren er manipuleret?

Hvis du finder ud af, at kilometertælleren alligevel er manipuleret, så er du stadig i trygge hænder. Takket være kilometergarantien behøver du ikke indlede opslidende retssager og skriverier, men kan vælge en af følgende løsninger:

  • Bilen tages retur til fuld pris inden for de første 3 måneder fra købsdatoen uden fradrag for op til 5000 kørte km. Hvis bilen har kørt mere end 5000 km fradrages tilbagekøbsprisen efter den til enhver tid gældende sats.
  • Hvis bilen er finansieret via forhandleren, betaler forhandleren for samtlige omkostninger, som køber har haft i forbindelse med at etablere lånet. Køber er således stillet på samme måde, som inden aftalen blev indgået.
  • Opdages en evt. manipulation af kilometertælleren efter 3 måneder, men inden 12 måneder fra købsdatoen, tages bilen retur med fradrag for kørte kilometer efter den til enhver tid gældende sats. Efter 12 måneder fra købsdatoen behandles sagen i overensstemmelse med købeloven.
  • Køber kan også til enhver tid vælge en kompensation svarende til forskellen mellem den pris, køber har givet, og den værdi bilen ville have haft ved salg med det korrekte kilometertal. Kompensationen fastsættes af DBFU ved hjælp af gennemsnitspriser på tilsvarende annoncerede biler.

BrugtBilGarantiFonden dækker også for snyd med kilometertælleren

Hvis din forhandler har manipuleret med kilometertælleren og efterfølgende ikke er i stand til at leve op til sin økonomiske garanti over for dig, så dækker DBFUs medlemmets forpligtelser over for dig via BrugtBilGarantiFonden. Det kan eksempelvis være i tilfælde af konkurs, forretningsophør eller lignende.

Alle medlemmer af DBFU er medlem af fonden, som fungerer som forbrugerens sikkerhed mod snyd, når de køber en brugt bil. Hvis der er reklamationer, kilometertælleren er manipuleret eller hvis bilen har restgæld, så dækker fonden dine økonomiske tab, såfremt forhandleren ikke selv er i stand til det. Du vil således forblive skadesløs og ikke opleve økonomiske tab.

Garantien træder i kraft i de tilfælde, hvor det kan bevises, at bilens kilometertæller er afvigende fra det faktiske antal kilometer, som bilen har kørt, inden du overtager den.

Hvordan dokumenterer jeg snyd med kilometertallet?

Dokumentation for manipulation med kilometertælleren kan være:

  • Original servicebog med stempler
  • Dokumentation for service udført ved højere kilometertal end tælleren viser
  • Synsrapport, der tydeligt beviser, at der er manipuleret med kilometertallet
  • Dataudtræk fra bilens elektronik, der beviser, at kilometertallet er blevet manipuleret til at vise færre kilometer end bilen reelt har kørt

Nyheder |

Meninger og forslag, der er til gavn for dig,
som vil sælge eller købe en brugt bil.

Kontakt

Dansk Bil Forhandler Union
Broholmvej 152
4220 Korsør

30 30 84 78
info@dbfu.dk

Følg os

[buttons]