30 30 84 78 | info@dbfu.dk | Login
Kontakt os

Få tjek på bilen

Når du ejer en bil, skal den til periodisk syn. Det er et lovpligtigt kontroltjek som sikrer, at bilen lever op til gældende regler. Reelt gøres dette for din egen og andres sikkerhed. Hvis bilen ikke lever op til lovgivningen, betyder det, at den ikke er sikker nok at køre i.

Bilsyn hvert andet år

Når det drejer sig om en personbil, skal den normalt synes fire år efter den først er blevet indregistreret. Efterfølgende vil den typisk blive indkaldt til syn hvert andet år, og du vil som bilejer modtage indkaldelsen digitalt i din e-boks otte uger inden synet skal foretages. Du vælger selv, hvor du vil få bilen synet blandt godkendte synshaller rundt om i landet.

Synet går ud på at tjekke, at bilen ikke har fejl eller mangler, og hvorvidt den lever op til Færdselsstyrelsens regler for privatbiler.

Hvad tjekkes der ved et syn?

Når bilen bliver synet, fokuseres der på to ting: Sikkerhed og miljø. Sikkerheden bliver tjekket ved at undersøge bilens bremser, dæk, styreapparat, signalapparat, reflekser, lygter og de bærende dele som støddæmperne og hjulophænget.

Dernæst handler det om at sikre, at bilen ikke udleder mere støj eller partikler, end det er tilladt ifølge lovgivningen. Det er vigtigt, at du sørger for at få foretaget synet i tide, da du ellers skal betale 2000 kr. i bøde. Efter synet er afsluttet, vil din bil få et af følgende resultater: Godkendt, betinget godkendelse, kan godkendes efter omsyn eller ikke godkendt.

En ren godkendelse betyder ikke, at bilen er fri for fejl og mangler, men blot at den lever op til gældende regler for sikkerhed og miljø. Betinget godkendelse betyder, at der er fejl ved bilen, som skal udbedres, inden den kan godkendes. Disse fejl kan du selv vælge at udbedre. Hvis bilen skal omsynes, skal den forbi et værksted for at blive repareret og skal synes igen inden for 33 dage. Hvis bilen ikke kan godkendes, bliver der givet besked til politiet, og dine nummerplader vil blive inddraget, fordi bilen ikke er sikker at køre i.

Så det er op til dig at sørge for, at bilen er i god stand inden synet.

Trackback from your site.

Nyheder |

Meninger og forslag, der er til gavn for dig,
som vil sælge eller købe en brugt bil.

Kontakt

Dansk Bil Forhandler Union
Broholmvej 152
4220 Korsør

30 30 84 78
info@dbfu.dk

Følg os